Kultur og sport, der samler Herning

Styrk kultur- og fritidslivet som drivkraft for fællesskab og stolthed
Et stærkt kultur- og fritidsliv binder os sammen som mennesker. Det skaber oplevelser, møder på tværs af generationer og giver os en fælles stolthed over at bo, leve og engagere os her. Når vi investerer i kultur og fritid, investerer vi i livskvalitet og sammenhængskraft.

Fyrtårne, der samler og inspirerer
MCH og byens mange kultur- og idrætsinstitutioner spiller en afgørende rolle for både Herning og hele området omkring. De skal fortsat være fyrtårne, der skaber oplevelser, tiltrækker mennesker og giver plads til både store begivenheder og lokale talenter.

Foreningerne – hverdagens helte
Det er de lokale foreninger, trænere, instruktører og frivillige, der får kulturen og idrætten til at leve i hverdagen. De fortjener vores støtte og anerkendelse – for uden dem ville meget af det, der skaber fællesskab og glæde, ikke eksistere.

Kultur og sport for alle
Alle skal have mulighed for at deltage – uanset alder, baggrund eller økonomi. Derfor skal vi gøre det nemt for børn, unge og ældre at tage del i musik, idræt, frivillighed og fællesskab. Kultur og sport skal være for alle, og det skal kunne mærkes i hele kommunen – i både by og opland.